Hvad kan man gøre, hvis eller når der ikke findes skadedyrsmidler længere?

Hvad kan man gøre, hvis eller når der ikke findes skadedyrsmidler længere?

Det er lagt op til, at de fleste midler mod skadedyr skal revurderes, hvor der er mistanke om, at de danner TFA. Meget tyder på, at vi har midler som Lamdex/Kaiso Sorbie i 2027 og måske med en ny godkendelse i 2028. Men da midlerne også bliver revurderet i EU, kan det nemt ske, at vi i Danmark ikke rigtig har nogen skadedyrsmidler fra 2029.

Når og hvis vi ikke længere kan bekæmpe skadedyr med skadedyrsmidler, bliver det meget vigtigt at gøre noget for nyttedyrene. Det kan bedst klares med faste landskabselementer, hvor nyttedyrene kan overvintre uden de forstyrrelser, der sker inde i marken i forbindelse med blandt andet jordbearbejdning.

Ved at sikre gode forhold for nyttedyrene ved marken kan de hurtigere komme ind i marken og bekæmpe skadedyr. På den måde skaber man en balance, der kan være med til at holde skadedyrene nede.

En mark bør ikke være mere end 100 meter bred og bør samtidig være tilpasset arbejdsbredden på maskinerne. Løbebiller og rovbiller holder sig typisk inden for 50 meter fra det uforstyrrede græsareal eller hegn, hvor de overvintrer. Derfor er det vigtigt at tænke landskabselementerne ind, så nyttedyrene har mulighed for at komme rundt i hele marken.

Skab uforstyrrede levesteder

Det handler om at skabe steder, hvor insekter og andre dyr har fred for jordbearbejdning, gødning og kemi, og som de kan bruge som levested.

Det kan gøres på mange måder. Det kan for eksempel være en insektvold på tværs gennem marken, hvor man sår tuegræs eller rørgræs oven på volden og hjemmehørende blomster og urter langs siderne. Området skal herefter ikke dyrkes.

En insektvold er forholdsvis nem at etablere. Den kan laves ved en sammenpløjning af plovfurer, så volden bliver cirka 0,5 meter højere end dyrkningsfladen.

Insektvolden kan eventuelt suppleres med tornede buske som slåen eller tjørn. Området skal have lov til at være urørt, så det kan fungere som et fast udgangspunkt for nyttedyr og andet dyreliv.

Læhegn og småbiotoper

En anden mulighed er at etablere et læhegn med minimum tre rækker af mange forskellige hjemmehørende arter og med en småbiotop på minimum én meter på hver side, som ikke dyrkes. Det er særligt her, insekter og fugle holder til.

Da man ofte ikke avler ret meget helt inde ved et læhegn, kan man samtidig spare udgiften til dyrkning af et område, som måske ikke giver ret meget. Mindre kiler i marken kan på den måde tages ud af dyrkning og være med til at spare både penge og besvær i markarbejdet.

Det kan også være ved et eksisterende læhegn, at man etablerer en småbiotop langs kante

Faste landskabselementer er vigtige for biodiversiteten

Faste landskabselementer er vigtige levesteder for det vilde dyreliv i landbrugslandskabet. Tidligere har der været mange faste landskabselementer som diger, læhegn og markveje.

De faste landskabselementer er uundværlige for landbrugets biodiversitet, fordi insekter, fugle og andre dyr her kan få opfyldt deres behov for levesteder, overvintring og ynglemuligheder. Her kan dyr og insekter bo, finde føde, bygge rede og overvintre.

Faste landskabselementer er samtidig med til at give mulighed for, at fødekæden kan eksistere – fra insektlivet, der bestøver blomster, til de insekter, der samtidig fungerer som fødekilde for andre dyr.

Der er brug for flere faste landskabselementer. De skal helst være så varierede som muligt og bestå af hjemmehørende planter. Samtidig er det en fordel med så lang en kantlængde som muligt, da det især er i overgangszonen mellem landskabselementet og marken, at livet findes.

Her kan insekter og dyr finde føde og få fred for de forstyrrelser, som markarbejdet giver. Områderne skal så vidt muligt have lov til at stå og udvikle sig uden klipning af læhegn, men i stedet have lov til at passe sig selv.

Døde træer og buske – også kaldet dødt ved – bør ligeledes have lov til at blive liggende eller stå, da de er med til at skabe både levesteder og føde for insekter og andre dyr.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til mulighederne for at skabe bedre forhold for nyttedyr og biodiversitet på din bedrift, er du velkommen til at kontakte planteavlskonsulent Kasper Rise Høegh hos Landbrugsrådgivning Syd.