Undgå arbejdsulykker i landbruget – og få styr på erhvervsrelateret førstehjælp - Løgumkloster
Tirsdag den 10. november 2026 kl. 12.30–19.00
Landbrugsrådgivning Syd, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster
Sønderjysk Familielandbrug inviterer i samarbejde med DGI til en lærerig dag med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker i landbruget og erhvervsrelateret førstehjælp.
Landbruget er desværre blandt de erhverv, hvor der sker flest alvorlige arbejdsulykker og dødsfald. Derfor sætter vi fokus på, hvordan ulykker kan forebygges – og hvordan man yder den rigtige førstehjælp, hvis ulykken alligevel sker.
Dagens underviser er Chresten Krogh, konsulent hos DGI Sønderjylland. Chresten har selv mange års erfaring som landmand i Sønderjylland og underviser i dag i blandt andet førstehjælp og erhvervsrelateret førstehjælp. Han arbejder desuden med konfliktmægling, coaching og outdooraktiviteter.
Arbejdsulykker i landbruget 2017–2024
Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der i perioden blev registreret:
- 5.909 anmeldte arbejdsulykker
- 36 dødsulykker
- Mere end 1.900 ulykker blandt unge mellem 18 og 29 år
- En særlig høj ulykkesrisiko blandt personer over 55 år
SEGES Innovation vurderer desuden, at der er et betydeligt mørketal af arbejdsulykker, som aldrig bliver anmeldt.
Sønderjysk Familielandbrug og Landbrugsrådgivning Syd har derfor valgt at sætte særligt fokus på emnet. Vi håber, at arrangementet kan bidrage til at mindske antallet af alvorlige arbejdsulykker og dødsfald i erhvervet.
Dagens program
Kl. 12.30
Velkomst ved Anders Friis Sørensen.
Kl. 12.40
Chresten Krogh fortæller om typiske arbejdsulykker i landbruget – og hvad man kan gøre for at forebygge dem.
Kl. 14.00
Kursus i erhvervsrelateret førstehjælp ved Chresten Krogh.
Kl. 18.45
Evaluering af arrangementet og kurset.
Kl. 19.00
Tak for i dag.
Sønderjysk Familielandbrug sørger undervejs for kaffe og kage samt en sandwich til aftensmad.
Tilmelding
Der er i alt 16 pladser på kurset. Ti pladser er allerede blevet fordelt ved lodtrækning blandt interesserede, som afleverede en lodseddel på årets dyrskue i Aabenraa.
De resterende seks pladser fordeles efter først til mølle-princippet.
Tilmelding skal ske hurtigst muligt og senest:
Tirsdag den 3. november 2026 kl. 12.00
Telefon: 73 74 20 20
E-mail: lrs@lrs.dk
Alle er velkomne, og vi glæder os til at se jer.
Deltagelse er gratis for medlemmer af Sønderjysk Familielandbrug.
Læs mere her: