Årsmøde i Økologisektionen
Vi vil gerne invitere dig til årsmøde i Økologisektionen torsdag d. 22. oktober 2026 på Tjele Gods.
Kom og hør, hvad vi politisk og fagligt arbejder med i Økologisektionen/Sektor for Økologi. Giv din mening til kende, og vær med til at sætte retningen for økologien gennem valget til Økologisektionens bestyrelse. Ønsker du selv at bidrage til arbejdet, opfordrer vi dig til at stille op som kandidat til bestyrelsen. Det er muligt at stille op både før og på selve årsmødet.
Om eftermiddagen retter vi blikket mod afsætning i debatten: Hvordan får vi solgt mere økologi?
Her samler vi repræsentanter fra hele værdikæden til en skarp debat om, hvordan vi får flere økologiske varer ud til forbrugerne.
- For hvad skal der til for at flytte markedet?
- Hvem har ansvaret for at få flere økologiske varer på tallerkenen både ude og hjemme?
- Og hvilke konkrete initiativer skal vi hver især tage ansvar for, så vi skaber den nødvendige efterspørgsel?
Dagen rundes af med en rundvisning på Tjele Gods, hvor vi får indblik i godsets historie, planteproduktion samt deres maskiner og robotter.
Læs hele programmet og tilmeld dig her
Vi glæder os til at se dig!