Politikermøder

Familielandbruget i Region Syd afholdte i den forgangne uge møde med tre politikere
Politikermøder

Familielandbruget i Region Syd afholdte i den forgangne uge møde med tre politikere

Zenia Stampe, Radikale Venstre 

Landbrugsforhandlingerne er i gang på Christiansborg. Vi lytter os dog til, at der langt fra er noget konkret på bordet. Derfor afholder vi løbende møder med de folketingspolitikere, som er involverede i forhandlingerne.

Vi er kommet godt omkring fra SF til Konservative, og i mandags havde vi møde med De Radikale Venstres landbrugsordfører Zenia Stampe.

- Vi havde et godt møde med Zenia Stampe, hvor vi bl.a. fik sympati for implementering af en omfordelingsstøtte i Danmark, der kan være med til at skabe liv og virke i landdistrikterne og som vil udligne nettoomkostningerne for den enkelte landmand, udtaler Antoni Stenger, formand for Sønderjysk Familielandbrug.

Desuden havde vi en god dialog om den fremtidige danske natur og udtagningen af lavbundsarealer. Hvilken natur får vi fremover, vil det være geografisk betinget og hvilke konsekvenser vil det få?

- Mødet bekræfter os endnu engang i, at dialog er fremtiden. På den måde vinder vi sympati og anerkendelse for de politiske målsætninger, vi har sat os for i Familielandbruget, fastslår Antoni Stenger.

Per Larsen, Konservative

I fredags havde Familielandbruget i Region Syd møde med folketingsmedlemmet Per Larsen fra Konservative.

Emnerne var bl.a. omfordelingsstøtte og moderniseringsstøtte, som en del af de igangværende landbrugsforhandlinger, hvor vi håber at de forskellige partier bider sig fast i bordet, så vi får et bredt forlig.

- Vi har bestemt en ambition om at blive siddende ved bordet, til aftalen er på plads, lød det fra de Konservatives landbrugsordfører Per Larsen. Han erkender, at det er en svær opgave at få landbrugspolitikken på plads:

- Foreløbigt har vi været til i hvert fald 40 møder med tekniske gennemgange. Det er ganske kompliceret stof, selvom man som jeg er uddannet landmand. Alle de lave frugter er jo taget.

Konservative ønsker bl.a. at sætte fokus på udledning af spildevand.

- Vi synes f.eks. at udledning via spildevand er meget uhensigtsmæssigt. I andre lande som f.eks. Tyskland renser de deres spildevand meget mere, end vi gør i Danmark.

- Vi vil gerne holde os fra dyrkningsfladerne, så der fortsat er mulighed for udbytte i markerne, lyder det fra Per Larsen.

Ift. moderniseringsstøtte nævnte Merete Hjorth Pedersen, formand for Fyns Familielandbrug, muligheden for at lave to puljer, så mindre brug med mindre projekter også har mulighed for at komme til fadet.

- Det giver god mening med to puljer, som man også ser i andre sammenhænge, så ingen forfordeles, kvitterede Per Larsen på mødet og lovede at undersøge, hvordan moderniseringsstøtten var på dagsorden i forhandlingerne.

Asger Christensen, Venstre 

I tirsdags traf Familielandbruget i Region Syd Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, til en status på forhandlingerne om CAP-reformen i EU.

Fokus var især rettet mod bruttoarealmodellen, omfordelingsstøtten og eco-scemes.

- Bruttoarealmodellen er stadig med i loopet, lød det fra Asger Christensen. Modellen lever stadig, fordi den vil være med til at styrke biodiversiteten. Ministerrådet og Parlamentet er enige, men pt. er Kommissionen imod. Det skyldes ifølge Asger Kommissionens holdning til, at det støttede areal skal være dyrkbart.

- Eco-scemes er det helt store issue, forklarer Asger på mødet. Lige nu foreslår én part, at 20% skal gå til Eco-scemes, mens en anden foreslår 30%. Så måske det lander et sted derimellem.

I EU taler man om op til 20 forskellige ordninger under Eco-scemes, mens det i Danmark har været luftet, at antallet af ordninger begrænses til 5-6 pga. it-systemets kapacitet. Sven-Aage Steenholdt, formand for Familielandbruget LRS – Vejle udtrykker bekymring for, om Eco-scemes bliver mulige at søge for alle landmænd:

- Det står skrevet, at alle landmænd skal kunne komme i betragtning til Eco-scemes, understreger Asger Christensen.

- Omfordelingsstøtten er også stadig med i loopet som en frivillig ordning, bekræfter Asger Christensen.

Tak til politikerne for deres imødekommenhed og tid.

 

Pia Erritsø Christiansen

Pia Erritsø Christiansen

Kommunikations- og marketingansvarlig

Telefon
7374 2105
Mobil
3016 2105
E-mail
pec@lrs.dk
Specialer
  • Kommunikation